Jeg var gæst i færøsk podcast: »Ikke i vores navn« – om kampen mod wokeismen

I går var jeg gæst hos Andrew Djurhuus i den færøske podcast Útsýni på Aldan Hitt Radio.

Jeg var egentlig inviteret ind for at tale lidt bredere om mig selv og mit virke, men omkring 17 minutter inde tog samtalen en drejning – og resten af udsendelsen kom stort set til at handle om Dansk Regnbueråd, hvorfor vi findes, og hvorfor nogle af os mener, at den moderne LGBTQIA+-bevægelse har bevæget sig meget langt væk fra den homoseksuelle rettighedskamp, den hævder at være en fortsættelse af.

Det blev en virkelig god samtale. Ikke mindst fordi Andrew stillede spørgsmålene uden alle de sædvanlige ideologiske mellemregninger.

For mig er udgangspunktet egentlig meget enkelt: Der er ingen logisk sammenhæng mellem det at være tiltrukket af sit eget køn og forestillingen om, at et menneske kan være det modsatte køn.

»Der er jo ingen sammenhæng mellem det at være tiltrukket af det samme køn og så mene, at man er det modsatte køn. De to ting hænger jo overhovedet ikke sammen.«

Alligevel er LGB-sagen – lesbiske, bøsser og biseksuelles kamp for lige rettigheder – i løbet af ganske få år blevet hægtet sammen med en stadig mere vidtgående kønsideologi. Og konsekvenserne er ikke længere bare semantiske diskussioner om bogstaver, pronominer og flag. De er meget konkrete.

De handler om kvinders rettigheder. Om kvinders omklædningsrum og sport. Om lesbiskes mulighed for at have steder for mennesker af deres eget køn. Og først og fremmest handler de om børn.

Det sidste er også dér, hvor sagen for mig bliver sværest at betragte som en eller anden abstrakt kulturkamp.

Ved Genspects internationale konference i Lissabon, hvor jeg talte på vegne af Dansk Regnbueråd, mødte jeg unge detransitioners og deres familier. Unge mennesker, som havde gennemgået medicinske behandlinger, der havde forandret deres kroppe og i nogle tilfælde deres mulighed for senere at få børn.

Jeg glemmer ikke de møder.

For det er her, min egen homoseksualitet pludselig bliver relevant på en måde, jeg faktisk helst ville være fri for. Alt dette bliver nemlig igen og igen legitimeret som en del af vores kamp. Som noget, der gøres for LGBT-personer og dermed også på mine vegne.

Nej.

»Det bliver gjort i mit, vores – i lesbiske, bøssers og biseksuelles navn. Og det siger vi klart nej til.«

Det er nok den vigtigste grund til, at Dansk Regnbueråd eksisterer.

Det samme gælder kvinders rettigheder. Jeg synes faktisk heller ikke, det behøver være særlig kompliceret:

»En kvinde er et voksent menneske af biologisk hunkøn. Det er det, en kvinde er. Og der skal indlysende ikke være mænd i damefodbold.«

Og så er der børnene.

Jeg har undervist i Folkeskolen i mange år, og noget af det mest fundamentale, vi skylder børn, er en virkelighed, de kan forstå og stole på.

Selvfølgelig skal et barn, der ikke passer ind i traditionelle forestillinger om drenge og piger, have lov til at være præcis så kønsukonformt, som barnet har lyst til.

En feminin dreng er stadig en dreng. En maskulin pige er stadig en pige. Der er intet galt med nogen af delene.

Det befriende budskab burde netop være, at man ikke behøver ændre sin krop for at være sig selv.

Derfor ser jeg heller ikke Dansk Regnbueråds arbejde som et opgør med den homoseksuelle rettighedskamp. Nærmest det modsatte. Jeg vil tilbage til det meget beskedne og meget radikale princip, som kampen engang handlede om:

»Vi går sådan set bare ind for ligeret på alle de steder, hvor det er rimeligt, at vi har det.«

Ikke særrettigheder. Ikke en ny metafysik om menneskets køn. Ikke medicinske eksperimenter på børn i homoseksuelles navn.

Ligeret.

I podcasten taler vi også om Dansk Regnbueråds internationale arbejde gennem LGB International og om behovet for igen at skabe en selvstændig LGB-bevægelse, som beskæftiger sig med lesbiske, bøsser og biseksuelles konkrete liv og rettigheder.

Og så var der måske den bedste bemærkning i hele forbindelse med udsendelsen. Den kom først, da mikrofonen var slukket.

Andrew jokede:

»Færøerne er altid 20 år og 20 minutter bagud i forhold til resten af verdensudviklingen.«

Det er ikke altid en dårlig ting.

Tværtimod.

Du kan lytte til hele samtalen herover eller på Aldan Hitt Radio.

---

Læs, lyt & se også …

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

Kreditering:

---

Jeg benytter mig generelt af følgende redskaber:

---