Offentlig bandlysning / hængning af familiefædre fra SoMe-prædikestolen
En sognepræst fra Borup har begået en ubegribelig ukristen prædiken fra sin SoMe-prædikestol i kølvandet på Charlie Kirk-mordet. Det har jeg det stramt med. Forstå hvorfor.
Præst og præst imellem …
I en tråd omhandlende Charlie Kirk og mordet på ham skriver sognepræst Johannes Christian Bollmann følgende til kollegaen Kristian Ditlev Jensen:
"Du er helt galt afmarcheret Kristian, med den Kirk-apologi du har haft gang i de sidste dage, og har tydeligvis ikke læst Karl Poppers tese om det liberale og tolerante samfunds paradoks. "Tolerancens paradoks" det filosofiske postulat, at det tolerante samfund er nødt til at være intolerant overfor holdninger, der undergraver dens frihed, for at tolerancen ikke skal miste magten til autokratiske magt-ranere, der ikke sætter reelle frihedsidealer højt, men kun søger at konsolidere deres eget.
Charlie Kirk var en ond mand, med en ondskabsfuld mission. Og på en dag, hvor jeg har prædiket om nødvendigheden om at turde sige uretten imod kommer jeg ikke til at få med på dit pseudo-konservative martyr korstog på vegne af Charlie Kirk.
Hans mord var ærgerligt for hans familie og de fortjente ikke at miste deres mand, søn og far. -- Ikke for verden. Verden er et bedre sted uden ham, og ingen får mig til at sige andet. Jeg ville også græde tørre tårer hvis Trump blev nakket.
Han var ikke en demokratisk stemme. Han var ikke en forkæmper for ytringsfrihed. Han var en racistisk, fascistisk xenofob, der som Hizb ut tahrir i skygge af frihedsrettigheder forsøgte at undergrave dem.
Han var en nationalistisk flødebolle, i en indpakning af en fascistisk KKK svigermors drøm. Han var en flødedessert direkte fra helvede.
Vi snakker om en mand, der advokerede for live-transmitterede henrettelser ved halshugning sponsoreret af Coca Cola - som børn ned til 12 år skulle tvinges til at se. For at være "hard on crime" ... Så meget for "pro life" og kristen....
Føj ..."
Sort præst i rød liturgi
Sognepræst Johannes Christian Bollmann er forkynderen, der har læst lidt Popper, men åbenbart ikke Det Nye Testamente. For mens han citerer “tolerancens paradoks” som en trylleformular til at legitimere sin egen intolerance, går han direkte imod både Kristi budskab og det fundament, som et frit samfund bygger på.
Der er nemlig en afgørende forskel på at advare mod autokratiske bevægelser – og så selv at forfalde til autokratiets mest primitive logik: at nogle mennesker er så forkerte, så onde, at verden bliver et bedre sted uden dem. Når en præst kan skrive, at mordet på Charlie Kirk er “ærgerligt for hans familie, men godt for verden” – ja, så står vi ansigt til ansigt med den selvsamme ånd, der historisk har velsignet både bål og brand, når de “forkerte” skulle udryddes.
Bollmann kalder Kirk en fascist, en xenofob, en dessert fra helvede. Hån og karikaturer i stedet for argumenter. Og for at krydre det hele føjer han en grotesk påstand til: at Kirk skulle have advokeret for tv-transmitterede henrettelser af børn ned til 12 år. Dokumentation? Intet. Kilde? Ingen. Det er det rene bagvaskelse, som ville have bragt en hvilken som helst prædikant for retten i de tider, hvor ord stadig havde konsekvens.
Næstekærlighed ved mord?
Men måske er det i virkeligheden ikke Kirk, Bollmann vil til livs. Måske er det selve idéen om en robust, konservativ stemme, der modsiger tidens woke-dogmer, han vil kvæle. For intet er mere afslørende end dette: Han tager Poppers tese om tolerancens paradoks – og misbruger den til at retfærdiggøre ikke bare censur, men mord. Ifølge Bollmann er tolerancen truet, hvis ikke intolerante stemmer fjernes. Og da Kirk er defineret som intolerant, må verden være bedre uden ham. Voilà. Kristendommen reduceret til et dialektisk mord-mandat.
Hvordan kan en præst, der i sin ordinationsed lover at forkynde evangeliet rent og purt, skrive at verden er “et bedre sted” ved mord? Hvad blev der af korset, af nåden, af fjendekærligheden? Kristus selv – udsat for en uretfærdig, statsautoriseret henrettelse – ville næppe have været imponeret over præsten, der hylder døden som social fremskridt.
Og så er vi tilbage ved den grundlæggende misforståelse: Det liberale demokrati står og falder ikke med, at vi udraderer dem, vi hader. Tværtimod. Det falder, når vi begynder at kalde mord “forbedringer”. Når prædikestolen bliver til galgestativ. Der har vi været i hine mørke, historiske tider.
Så kære sognepræst Bollmann: Du er lykkedes med at misforstå både Popper, Kirk og Kristus. Og når du – med kjole og krave – sætter dig til dommer over hvem verden er bedre tjent med død, end levende, så er det ikke den myrdede Charlie Kirk, der underminerer friheden.
Det er dig.
Jesper W. Rasmussen
En version af dette er sendt til menighedsrådet i Borup kirke.
Addendum
Teologiprofessor: Sognepræsts udtalelser uforenelige med præsteembedets krav om værdighed
I denne artikel, tager Kristeligt Dagblad fat på sagen om sognepræst Johannes Bollmann fra Borup, der i kølvandet på mordet på Charlie Kirk bl.a. skrev på Facebook:
"Hans mord var ærgerligt for hans familie og de fortjente ikke at miste deres mand, søn og far. - Ikke for verden. Verden er et bedre sted uden ham, og ingen får mig til at sige andet. Jeg ville også græde tørre tårer hvis Trump blev nakket."
Jeg er en af dem, der har skrevet til hans menighedsråd med en opfordring til at de tager en snak med Bollmann. Det er meget voldsomt det, han har skrevet, og svært forenligt med liturgien i Folkekirken.
Udtalelserne kan derudover også rumme brud på terrorlovgivningen, da det kan argumenteres, at Bollmann i det han skriver, billiger en politisk terrorhandling.
Bollmanns budskab er også vanskelige at forsvare, fordi han som sognepræst jo konfirmandunderviser børn, der nu kender til hans holdninger. En del af disse børn vil med stor sandsynlighed have fulgt Charlie Kirk på YouTube og sikkert have set mordet på den unge debattør.
Biskop Ulla Thorbjørn Hansen vil i artiklen ikke kommentere klagerne, men understreger generelt, at præster – som alle offentligt ansatte – har et dekorumkrav og bør kommunikere respektfuldt og undgå konfrontatorisk retorik, også på sociale medier.
Liberal Alliances kirkeordfører Carl Andersen mener, at præster skal have vide rammer for ytringsfrihed, men kalder Bollmanns tone for voldsom og uværdig i forhold til præsteembedet. Også sognepræst Kristian Ditlev Jensen, som Bollmann kommenterede hos, tager afstand fra hans ord, men kritiserer samtidig, at der klages over holdningsudtalelser; han mener, frygten for reaktioner får mange præster til at tie med deres meninger.
Professor emeritus i teologi Peter Lodberg understreger, at præster netop ikke har samme skelnen mellem privat og professionel ytring som andre erhverv, fordi de repræsenterer kirken og dens budskab.
Han kalder Bollmanns kommentar uforenelig med præsteembedets krav om værdighed og påpeger, at selv om udtalelsen ikke blev givet fra prædikestolen, gælder dekorumkravet stadig. Lodberg sammenligner kort med en nylig sag om en filosofilektor, men bemærker, at præsters ytringsfrihed er særligt bundet til evangeliets lære.
Artiklen afrunder med at nævne, at det ikke er første gang en præst får kritik for udtalelser på sociale medier, og henviser til en tidligere sag om en sydfynsk præst, der sammenlignede coronalæger med nazister.