Test dig selv: Lider du af Trump Derangement Syndrome? (TDS)
Syndroma perturbationis Trumpianae er et udbredt fænomen i visse politiske kredse - find ud af herunder om du er ramt af det!
TDS
Trump Derangement Syndrome (Syndroma perturbationis Trumpianae hedder lidelsen på latin) er et udtryk, der bruges (ofte nedsættende) om folk, hvis had til Donald Trump har oversteget rimelighedens grænser og svækker deres rationelle dømmekraft. Det er ikke en reel psykiatrisk diagnose under DSM5, men snarere en beskrivelse af et mønster af observeret adfærd af besættelse, hysteri, paranoia og irrationel opførsel fokuseret omkring Donald Trump.
Men først lidt om, hvad TDS ikke er
Det er ikke blot at være kritisk overfor Trumps faktiske politikker eller handlinger.
Det er ikke at være uenig med ham.
Det er ikke at ønske, at en anden var præsident.
Det er ikke at påpege fejl og brølere, som han faktisk har begået.
Det er ikke at ønske, at han bare ville forsvinde fra sociale medier.
Det er ikke at ønske, uanset hvad du mener om hans politikker, at han havde mere værdighed.
Det er ikke blot at mene, at han var en dårlig præsident.
TEST DIG SELV: Lider du af Trump Derangement Syndrome?
TDS er et ejendommeligt ensidigt fokus på Trump og på at kritisere alt, hvad han gør, ikke gør, eller hvad du tror, han har gjort.
Se først denne kampagne-musikvideo, som jeg har lavet som en del af det terapeutiske forløb, jeg tilbyder til TDS-lidende.
Bemærk typen og forløbet af - dine følelser mens du ser den:
Se derefter denne valgreklame fra slutningen af valgkampen:
Og slut så af med denne lille snas:
Brug nu et par minutter på at skrive dine følelser ned som stikord. Mærkede du også en fysisk reaktion? Slog dit hjerte hurtigere? Blev du varm i kinderne? Osv.
Når du har noteret færdig, går vi videre til næste del:
Her er symptomerne på Trump Derangement Syndrome - bemærk under gennemlæsningen, om du mener, du opfylder et eller flere af kriterierne.
Hvis du kan spore alle verdens problemer, eller bare flertallet af problemerne i USA, subsidiært Europa i dag, til Trump, kan du lide af TDS.
Hvis du kritiserer alt, hvad Trump gør, inklusive ting han rent faktisk ikke har gjort, kan du lide af TDS.
Hvis blot det at se hans ansigt eller høre hans navn gør dig så oprørt, at du må slukke for tv'et eller radioen, skifte kanal, eller får det fysisk dårligt, kan du lide af TDS.
Hvis du er kritisk overfor en reel politik eller praksis fra Trump, men denne politik har været på plads siden før Trump tiltrådte, og du først begyndte at kritisere den efter Trump tiltrådte, fordi det nu er Trump, der gør det og ikke den forrige administration, kan du lide af TDS.
Hvis du stadig sammenligner Trump med Hitler efter 5 års Trump-præsidentskab, kan du lide af TDS. Især hvis du er jøde og stadig sammenligner ham med Hitler.
Hvis du jævnligt på fx sociale medier fjerndiagnosticerer Trump med en mental forstyrrelse, lider du af TDS. Dobbelte point, hvis du er sundhedsprofessionel i psykiatrien, og, trods det at Trump ikke er din patient, påstår, at han har en psykisk lidelse. Du burde vide bedre end nogen anden, at man ikke kan fjern-diagnosticere.
Hvis du under valgkampen mente, at det var at foretrække at få Trump ud af valgkampen på anden vis end ved en valghandling, fx ved voldsanvendelse - og hvis du mener det samme, nu hvor han sidder i embedet - så lider du af TDS.
Hvis du følte tilfredsstillelse eller glæde ved attentatforsøget på Trump, og ærgrelse over at han overlevede, lider du som minimum af TDS, men reelle DSM-diagnoser kan derudover være i spil.
Hvis noget er dårligt, bare fordi Trump gjorde det, og af ingen anden gyldig grund, lider du af TDS.
Hvis du nævner Trump i samtaler, der ikke har noget med ham at gøre, bare for at kritisere ham, kan du lide af TDS.
Kan du svare ja til tre eller flere af disse, lider du af Trump Derangement Syndrome.
Der er ingen anden kur mod det, end bevidst og konsistent at udsætte sig selv for Trumps og MAGA-republikanernes synspunkter og argumenter, lukke sig selv op for disse og forstå dem for det, de er og vil, uden fordomme.
Enighed er ikke målet. Åbenhed er.
Trump Derangement Syndrome optræder i øvrigt ofte sammen med denne komorbiditet:
Passer den beskrivelse på dig? Brug et par minutter på at overveje det.
TDS og lignende massepsykoser gennem historien
Nej - TDS er ikke en anerkendt mental forstyrrelse. Psykiatere og psykologer går ikke rundt og diagnosticerer folk med TDS. Det er et politisk, forklarende begreb, der bruges til at beskrive faktiske eller opfattede adfærdsmønstre.
Nogle hævder fejlagtigt at alle, der ikke kan lide Trump, har TDS. Omvendt forsøger mange, der ikke kan lide Trump, at hævde, at folk der anvender begrebet TDS er fanatisk loyale overfor Trump.
Selv om Trump Derangement Syndrome (endnu) ikke er en klinisk diagnose, er en sammenligning med begrebet massepsykose ikke grebet ud af luften ifølge en af mine venner, der er speciallæge i børne- og ungepsykiatri.
Min speciallæge ven henledte min opmærksomhed på, at historien rummer talrige eksempler på kollektive følelsestilstande, hvor frygt, moral og social smitte midlertidigt har ophævet proportioner og kritisk sans:
McCarthyismen i 1950’ernes USA er et klassisk eksempel. Frygten for kommunistisk infiltration blev så altomfattende, at mistanke i sig selv blev bevis, og tusinder mistede arbejde og omdømme. Loyalitet trumfede sandhed.
Endnu tydeligere ses mønstret i Salem-hekseprocesserne i 1690’ernes Massachusetts, hvor social angst og religiøs moral førte til, at naboer blev dømt på rygter og følelser snarere end fakta.
Mere moderne udgaver findes i de økonomiske bobler i 1929, 1999 og 2008, hvor kollektiv eufori gjorde rationel vurdering umulig. Alle vidste, at noget var galt – men ingen turde være den første til at sige det højt.
Under Covid-19-pandemien opstod lignende psykologiske dynamikker. Ikke i forhold til sygdommen selv, men i den moralske polarisering omkring reaktionerne. Kritik af den dominerende fortælling blev hurtigt opfattet som umoral, mens modreaktionerne udviklede deres egne konspirationer.
Den nyere woke-bevægelse rummer samme træk: En stærk moralsk selvforståelse, lav tolerance for afvigelse og en tendens til at opdele verden i rene og urene. Tværgående samtale erstattes af udskamning.
Tæt beslægtet er Russiagate-perioden efter 2016, hvor forestillingen om Trump som russisk marionet udviklede mytologiske træk, og hvor skepsis i sig selv blev tolket som illoyalitet. Det hele var et falsum, ved vi nu.
Også dele af den klima-apokalyptiske aktivisme har fået massepsykotiske elementer: katastrofeprofetier, moralsk skyld og et frelsesnarrativ, hvor bestemte grupper udpeges som syndere.
Endelig ses en mildere, teknologisk variant i den samtidige AI-eufori, hvor komplekse samfundsproblemer tænkes løst af én altfavnende innovation.
Fælles for disse fænomener er ikke ond vilje, men en psykologisk struktur:
Følelsesmæssig smitte, moralsk absolutisme, ensidighed i meningsdannelser og et stærkt behov for en fjende, som kan bære tidens angst. Set i det lys ligner TDS ikke en diagnose – men blot endnu et kapitel i massepsykologiens lange historie.
“The Maga People” & “Independence”
Disse to film er lavet af Robert F. Kennedys vicepræsidentkandidat og politiske partner, Nicole Shanahan, der har haft det ligesom de fleste hjertensgode Never Trumpers og hårdtplagede TDS-lidende p.t. har det.
Den første film, 'Meet the Maga People' er lavet som et throw-back til de der antropologiske BBC-film, nogle af os husker fra 70’erne og 80’erne - og den anden er ren satire i medicinreklame-indpakning.
Indimellem de to klip fortæller miljø-, sundheds- og samfundsaktivisten Nicole Shanahan om tankerne bag filmene og om, hvordan hun havde det med Trump.
Jeg tror mange, der følger mig, kan genkende alt, hvad Nicole Shanahan fortæller - jeg var der jo også selv, men har, som nogle af jer ved, flyttet mig ift. Donald Trump og MAGA-bevægelsen. Det kan du - in case you missed it - læse lidt om her.
Postcasten med Megyn Kelly og Nicole Shanahan kan ses i sin helhed her. Delen med Shanahan begynder 51 min. 50 sek. inde og den er absolut tiden værd.
I dette senere interview med Megyn Kelly fortæller Nicole Shanahan om, hvorfor hun netop har stemt på Trump, og Shanahan går i dybden med den Make America Healthy Again-agenda, som hun og Robert F. Kennedy Jr. har sluttet sig til Team Trump for at udfolde.
Også hele Vestens psykolog og familieterapeut dr. Phil MacGraw har bekendt kulør (den er rød) og stillet sig bag Trump, hvis karakter og anklagerne mod samme dr. Phil analyserer på i denne tale fra det store rally i Madison Square Garden i oktober 2024.
Din konklusion og selvdiagnosticering
Så hvad siger du - ærlig nu - lider du af Trump Derangement Syndrome? 🤓
Og hvis du gør, er det så noget, du føler, at det er noget, du vil gøre noget ved? Eller er det en tilstand, du faktisk har det fint med?
Og hvis du vil gøre noget ved det, hvad er så dine muligheder?
Her er en artikel om, hvordan jeg endte med nuancer på Donald Trump. Bundlinjen er enkel: Jeg lod mig selv være nysgerrig, og gjorde arbejdet. Dykkede ned i virkeligheden - og forholdt mig til en række nye, overraskende realiteter:
Tak til Quora-skribent Murphy Barrett for dele af indholdet i denne artikel.
Addenda
Trump lover at standse kønsvanviddet på Day 1 (den hvor han vil være diktator 🥴). Alene af den grund ville jeg stemme på ham. Vi har alle vores grænser. Min går ved eksperimenter med irreversible følger på raske børnekroppe. Sådan er det bare.
Som lovet, så gjort:
Nope, er stadig ikke og ramt og tvivler på jeg bliver det ;)
Er i stedet mega positiv til Kamala Harris.👍🏽