En følelsesmæssig tilstand
Donald Trump er en af verdens mest polariserende politikere. At kritisere ham er hverken usædvanligt eller i sig selv et tegn på Trump Derangement Syndrome (TDS).
TDS opstår først, når modviljen mod Trump bliver så dominerende, at den begynder at fortrænge nysgerrighed, proportionalitet og almindelig analytisk sans.
Det er derfor interessant at lytte til samtalen mellem Christian Have og Sebastian Dorset i Kulturhave på DK4. Ikke fordi de ikke kan lide Trump – det er der millioner af mennesker, der ikke gør – men fordi samtalen gradvist udvikler sig til et næsten skolebogsagtigt eksempel på, hvordan TDS kan komme til udtryk i den offentlige debat.
Allerede fra begyndelsen bliver det tydeligt, at Donald Trump ikke blot er et politisk emne, men en følelsesmæssig tilstand. Sebastian Dorset beskriver Jon Stewart som den person, der giver seerne “tryghed”.
Det er egentlig en ret fascinerende formulering.
Satire beskrives ikke først og fremmest som et redskab til at udfordre magten, men som en ventil for frustration og en bekræftelse af, at man ikke er alene om sin forargelse. Jon Stewart bliver mindre en komiker end en slags terapeut med punchlines.
Herfra bliver retorikken hurtigt mere dramatisk.
Dorset konstaterer, at “hver eneste ting” Trump gør, ville have ødelagt enhver anden præsidents karriere. Det er netop den slags absolutte formuleringer, der ofte kendetegner TDS.
Hvis alt er uhørt, historisk og demokratiets største krise, bliver det svært at skelne mellem det alvorlige og det trivielle. Alarmklokken ringer konstant, og efter et stykke tid holder man op med at høre den.
Dette TDS Case Study er sponsoreret af:
Vilde påstande, man selv tror på
Kort efter glider samtalen ubesværet videre til, at Trump er “ved at gøre USA til et totalitært land”.
Det afgørende er ikke, om man mener, at Trump har autoritære træk. Det afgørende er, at udsagnet afleveres som en selvindlysende sandhed uden efterfølgende spørgsmål eller nuancering.
Christian Have spørger ikke, hvad der konkret menes med totalitært, eller hvilke kriterier der lægges til grund. Interviewet bliver dermed mindre en undersøgelse end en bekræftelse.
Det er faktisk karakteristisk for hele samtalen. Værten fungerer sjældent som interviewer i klassisk forstand. Han udfordrer ikke præmisserne, men leverer spørgsmål, der hjælper gæsten videre:
“Er det derfor...” og “Det er altså farligt?”
Man får næsten fornemmelsen af to mennesker, der spiller verbal bordtennis – bortset fra, at bolden aldrig risikerer at ryge over på den anden banehalvdel.
Samtidig er det slående, hvor lidt politik der faktisk diskuteres.
Samtalen kredser om Trumps ego, hans temperament, hans familie, hans kone, hans udseende og hans personlighed. Hans konkrete politiske projekter fylder næsten ingenting.
Hvis en seer uden forhåndskendskab så udsendelsen, kunne vedkommende let få det indtryk, at Donald Trump først og fremmest er en excentrisk realityfigur, som tilfældigvis også har været præsident.
Det mest interessante er dog måske det, der aldrig bliver sagt.
Ikke én eneste gang overvejes det, hvorfor et flertal af amerikanske vælgere to gange har valgt Trump, eller hvorfor han fortsat har en enorm folkelig opbakning.
Der tales ikke om økonomi, grænsekontrol, kriminalitet, kulturelle konflikter eller mistillid til de etablerede institutioner. Muligheden for, at almindelige mennesker kan have rationelle grunde til at stemme på ham, eksisterer ganske enkelt ikke i samtalens univers.
Og netop dér finder man essensen af Trump Derangement Syndrome. Det handler ikke om at være imod Trump.
Det handler om, at Trump ophører med at være en politisk modstander og i stedet bliver en moralsk besættelse, som alt andet måles imod.
TDS-vurdering
Min TDS-skala går fra 0 til 10:
0: Uenig med Trump, men analyserer nøgternt.
5: Trump fylder meget, men politikken diskuteres stadig seriøst.
10: Trump omtales som civilisationens endelige undergang, og enhver uenighed forklares med fascisme eller massehypnose.
Christian Have og Sebastian Dorset lander efter min vurdering på 8,5 ud af 10.
Ikke fordi de kritiserer Donald Trump. Det er fuldt legitimt.
Men fordi Trump i løbet af få minutter ophører med at være en politiker og bliver en psykologisk figur, et moralsk symbol og en forklaring på næsten alt. Kritik erstattes gradvist af karikatur, nuancer forsvinder, og værten opgiver stort set rollen som kritisk interviewer til fordel for rollen som medfortæller.
Det er først dér, Trump Derangement Syndrome begynder at vise sine karakteristiske symptomer.
FAKTATJEK AF KULTURHAVE-SAMTALEN
Lavet i samarbejde med Chad, min ChatGPT’er.
Der er flere udsagn i samtalen, som enten er faktuelt forkerte, stærkt overdrevne eller præsenteres som fakta, selv om de i bedste fald er politiske vurderinger.
❌ Påstand 1:
“Trump er jo ved at gøre USA til et totalitært land.”
Vurdering: Ikke et faktum.
Det er en politisk karakteristik, ikke en verificerbar oplysning.
Et totalitært samfund er normalt kendetegnet ved blandt andet:
ét statsbærende parti
afskaffelse af frie valg
censur af al opposition
statskontrol med medier
forbud mod opposition
omfattende politisk terror
USA har fortsat frie valg, en uafhængig højesteret, oppositionspartier, private medier og en meget omfattende offentlig kritik af præsidenten.
Man kan sagtens mene, at Trump udviser autoritære tendenser. Men at fastslå, at USA er “ved at blive totalitært”, er en politisk vurdering – ikke et konstaterbart faktum.
Dom: Misvisende fremstillet som fakta.
❌ Påstand 2:
Trump forsøger at lukke comedy-shows og kræver komikere fjernet fra TV.
Vurdering: Dokumentationen mangler.
Trump har:
lagt injuriesager an mod medier
kritiseret talkshows
angrebet komikere verbalt
kritiseret tv-stationer
Men der findes ikke dokumentation for, at han har haft juridisk mulighed for eller faktisk har beordret amerikanske tv-stationer til at afskedige komikere.
Der henvises sandsynligvis til Trumps konflikter med CBS, ABC, NBC og FCC, men Dorset fremstiller det som om Trump direkte kan lukke satireprogrammer.
Det er ikke korrekt. (FactCheck.org)
Dom: Overdrevet.
❌ Påstand 3:
Trump lukker politisk kritik ned.
Det er en meget vidtgående påstand.
Der eksisterer fortsat:
Saturday Night Live
The Daily Show
Last Week Tonight
Jimmy Kimmel
Stephen Colbert
CNN
MSNBC
New York Times
Washington Post
...som alle kritiserer Trump dagligt.
Trump angriber dem ofte verbalt og juridisk, men politisk kritik er fortsat udbredt.
Dom: Ikke dokumenteret.
❌ Påstand 4:
Trump begravede sin ekskone på golfbanen for at få skattefradrag.
Dette er faktisk den mest konkrete faktuelle fejl.
✅ Ivana Trump er begravet på Bedminster Golf Club.
❌ Der findes ingen dokumentation for, at begravelsen gav Trump den skattefordel, Dorset omtaler.
Tværtimod har embedsmænd i Bedminster forklaret, at gravområdet tidligere var landbrugsjord med en særlig skatteordning. Efter begravelsen blev området beskattet som kirkegård, hvilket ikke gav den påståede gevinst for golfbanen som helhed.
Flere uafhængige faktatjek har afvist historien som en myte. (Lead Stories)
Dom: Falsk.
⚠️ Påstand 5:
“Hver eneste ting Trump gør ville have ødelagt enhver anden præsidents karriere.”
Det er naturligvis umuligt at faktatjekke.
Det er en retorisk overdrivelse.
Trump har overlevet adskillige politiske skandaler.
Men udsagnet er ikke verificerbart.
Dom: Hyperbolik.
⚠️ Påstand 6:
Trump gør præsidentskabet til et realityshow.
Dette er en vurdering.
Nogle vil være enige.
Andre vil mene, at medierne gør det.
Der findes ikke et objektivt faktatjek.
Dom: Holdning.
Samlet vurdering
Det interessante er faktisk ikke, at Dorset er hård mod Trump.
Det interessante er, at flere udsagn fremsættes som konstaterbare fakta, selv om de enten er politiske vurderinger, stærkt overdrevne eller direkte forkerte.
Netop blandingen af faktuelle fejl, bemærkelsesværdig uvidenhed om vigtige aktørers rolle og reelle resultater, udokumenterede påstande og værdiladede vurderinger uden modspørgsmål er med til at understøtte min overordnede pointe om, at samtalen mellem Dorset og Have fungerer mere som en fælles, let-hysterisk lamente end som en kritisk undersøgelse af emnet Donald Trump.
Læs, lyt & se også …
En Trump-hvisker taler ud: Sisyfos' job var jo pærelet i sammenligning
The Trump Whisperer vs. en farlig folkesygdom
